Programmet for denne viseaften er kun vejledende. Ændringer må forventes.
Visens venner i Ballerup får atter besøg ef
Bente Kure og Leif Ernstsen.
Bente og Leif har spillet sammen siden 1985 og har lige fejret 35 års jubilæum!
Både spillesteder, festivals, kursuscentre, kongresser, skolebørn og foreninger
i hele Danmark, har gennem de tre årtier nydt godt af de to talentfulde musikeres alsidige optræden og repetoire. Et repetoire, hvor de blander lige dele alvor, humor, eftertænksomhed, grin, stilhed og gang-i-den. Efterhånden med hovedvægten
på deres egne sange og melodier inclusive oversættelser fra både engelsk, norsk og svensk, men krydret med både Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Wiehe og Afzelius.
I en verden, hvor
medierne får os til at tro at dommedag er nær, står Bente og Leif stadig for et positivt livssyn uden at forfalde til hverken at blive lalleglade eller ligeglade.
De leverer mere professionelle end nogensinde deres viseshow, hvor sange
og melodier, vise ord og sprøde kommentarer afløser hinanden, og som en anmelder udtrykte det: "Det er ikke holdningsløse tidende!".
Musikalsk er stilen enkel og nærværende og alligevel fyldt med
overraskelser undervejs. Især fordi Leif er en usædvanlig harmonikaspiller, der gennem årene har overbevist mangen en skeptiker om, at dette instrument kan andet og mere end sømandsvalse - især når det trakteres af ham!
Og så er det vellyd hånd i hånd med den kant, der gør at budskabet i sangene når igennem.
Udover turneer i ind- og udland samt en del radio og TV-optrædender har
Bente og Leif også fundet tid til at udgive 12 CD'er - og en LP! Alle med flotte anmelderroser til følge!